Middelalderens våbenskjolde

Et våbenskjold skulle kunne kommunikere klart og tydeligt på en slagmark, eller til en riddertunering hvilken mand, der var bag hjælmen.

Dette er baggrunden for de regler der eksistere for hvad et godt våbenskjold er, eller gerne skulle være den dag i dag.


Bannere og skjoldmærker er kendt længe før middelalderen og i mange andre kulturer, men i den europæiske middelalder bliver de stærkt udviklet og udbredt i europa, også langt udover brug på slagmarken, og af Konger og Adel.


Der er Europæiske våbenskjold og faner med heraldiske motiver også i den tidlige middelalder, dog bliver det mere udbredt efter 1100 tallet og fra 1200 og ikke mindst 1300 tallet begynder det for alvor at blive sat i system bla. i de smukke illustrede våbenbøger.


Heraldik

Læren om våbenskjold: Heraldik, er før begrebet design opstod, men er i højgrad funktionelt design. Det handler om hurtig visuel kommunikation, favekontrast og genkendelige og tydelige former.


Der er et meget stærkt element af branding, hvordan vil jeg gerne fremstå og hvem er det jeg beundre eller sammarbejder med.

Kors, Løver, Ørne er favorit motiver blandt tiden konger og giver et hint om geografi og hvem venner og familie er, i forhold til ens inspiration til det egne skjold mærke.


Fra 1200 tallet begynder man at anvende hjælmfigurer. De bliver også en del af våbnet, hjælmfigurene kan afspejle skjoldets design, men kan også have et helt afvigende udseende. 

kronerne viser rangen på Ridderen.


På billedet kan man se, de stærk stiliserede løver, netop den stilisering er væsentlig for det specielle Heraldiske udtryk som skabes i middelalderen.


Med kraft og vitalitet

Heraldikken er fuld af festligt kulørte dyr og fabelvæsner. Der opstår en hel serie af Heraldiske fabeldyr, taget fra mytologien eller tegnet som man nu tror en Panter ser ud. På den måde opstår der nogen Heraldiske dyre prototyper, stiliserede og særegne.


De forskellige dyr og bæster skal helst fremstå vitale og krigeriske, med tænder, tunger, spændte muskler og hårfaner der vejer i vinden. Middelalderens Heraldiske stil er enkel og stærk. Og bør være forbillede for et Heraldisk udtryk.


Den tidlige middelalders skjolde har ofte bare et enkelt motiv/felt, det handler stadig om at skjoldet skal kunne anvendes på slagmarken og hurtigt aflæses. I løbet af middelaldern vil konger og adelige gerne vise at de har flere gode aner eller har erobret nyt land, defor begynder man at opdele våbenskjoldende i flere felter, så der er muligt at tilføje en anden families eller lands våbenmærke.



















Mange Adelige og ikke Adelige slægter havde et eget bomærke, sådan et bomærke kunne også overføres til et våbenskjold.


I princippet kunne folk sagtens designe et våbenskjold til sig selv, det var om man havde ret til at bruge Adels kroner, der viste forskellen på borgerlige våbner og de kongelige og Adeliges.


Blasonering

Heraldikerne udvikler et heraldisk fagsprog til Blasonering: Regler for hvordan man bedst beskriver et våbenskjold i ord, uden at der opstår misforståelser.


Heraldisk højre og venstre er omvendt, da det er set fra den der selv bære skjoldet.


Dexter (højre) 

Sinister (venstre).


Dekster er den fineste side, det betyder, at er der er flere felter på et skjold, så er det Dexster der er finest. De man begynder at have et utal af felter på et skjold, og er der helt klare regler for placering i forhold til famillieforhold og væsentlighed.


Der er der en mænge andre Heraldiske fagudtryk. Blasonering er blevet mest udviklet i England, Frankrig og Tyskland.


Skjoldformer

I middelalderens heraldik er det relativt få skjoldformer der anvendes, Normannerskjold typen forsvinder, for at bliv afløst af andre typer skjolde og det er dem man ser i Heraldikken.



Illustrationen viser tre typiske skjoldformer for 1100-1500. I senmiddelalderen kommer der nye skjoldformer med gesvejsninger.

Heraldikken afspejler heller ikke helt de skjoldtyper man anvendte i krig og til turneringer. Der blev også fremstillet pragt skjolde med naturalistiske malerier.


Farver

Udover klarhed og så representere de også middelaldrens preference for stærke primær farver.

Reglen er at farver ikke må møde farve og metal ikke må møde metal.

fx. en en gul Løve ikke må være på hvid baggrund, og kombinationen af en blå Ørn på en rød baggrund duer heller ikke, da det ikke giver kontrast nok.


Metaller:

Gul/guld (Or)

Hvid/sølv (Argent)


Farver:

Rød (Gules)

Blå (Asur)

Sort (Sable)

Grøn (Siople/Vert)

Brunt (Tanne)

Purpur (Purpre) 


Sort ikke brugt i alle landes heraldik fx. i Danmark har det ikke været været ret anvendt. Grøn og brun er heller ikke den mest anvendte farve hvis det ikke lige handler om noget botanisk. Purpur er også sjældent anvendt i middelalderens heraldik.



Heraldikerens arbejdsområder


Det var Herolder der designede nye våbenskjold, og ikke mindst omhyggeligt tegnede og nedskrev hvilke våbner de adelige havde taget sig.


Billedet viser en freelance Herold, der ikke er tilknyttet en bestemt fyrste, derfor bærer han indtil flere våben på sin tabard.


Herolder havde udover dette arbejdsområde, meget andet at holde styr på bla.: Planlægning og afvikling af de store prestige fyldte Ridder turneringer og også som en slags diplomater.


Turneringerne er Fyrsternes udstillingsvindue, for elegance, mod og ikke mindst rigdom, og alt omkring turneringerne er gennemtænkt for mest mulig effekt af Herolderne.


Optog, tribuner med skønne kvinder, vejende bannere, alle i deres alle bedste dragter, kostelige rustninger og alverdens pager og tjenere der ordner rustninger og våben.

Alt sammen er med til at skærpe og udbrede udviklingen i udstyr og mode.


På tribunen sidder der unge kvinder på række som "inspiration" for de kæmpende. Ridderne bære tunikaer, der matcher Hestenes Skaberaker (Tjaprak).

Skaberaket (pragtdækken) er en form for beskyttelse for hesten, under slag og turneringer.


Tabard og heraldisk dekoreret beklædning

Billedet viser en Tabard af samme type som Herolderne anvendte.


Til officielle lejligheder var Heraldikerne iført dragter med deres Konge/fyrstes våben.

I England bærer Herolder, den dag i dag også heraldisk udsmykkede Tabarder ved officielle lejligheder.


En Konge der havde råd til det, ønskede også at hans tjenere/pager bar dragter med heraldiske motiver og/eller i husets farver.

Kvinders dragter kunne også have heraldiske motiver.


Teknikker som applikering, vattering og broderi ingik til at fremstille beklædning med heraldiske motiver. Ofte er figurene i stærkt relief, der er opnået ved at der er lagt materiale inden under motivet. Teknikken blev også anvendt til kirketekstiler og faner.


Måske den ret opsigtsvækkende tofarvede mi-parti mode, også var inspireret af heraldikkens farve og formsprog og en efterligning af beklædning til kamp og turneringer.


Mi-parti moden holdt sig op i gennem middelalderen fra ca 1250, billedet er fra sent i 1400 tallet og viser Surcotes med plisseringer i ryggen, og hoser i variende farver.


Branding og modedille

For dem der har et våbenskjold, er det logisk af få det anbragt på sine personlige ting, udover signetringe. variende farver.


Man kan bestille sit eget våbenskjold på et smykke hos guldsmeden, men man kan også købe færdig heraldisk dragtpynt, der bare har et tilfældigt heraldisk motiv.


Heraldikken danner mode, små skjolde der kan hægte dragter, på knapper, eller bare påsys som pynt.

På billedet ses to små påsynings skjolde, med formentlig "tilfældige motiver", til at forskønne sin dragt med lidt bling, for at give et indtryk af fornemhed.Hestenes seletøj kan også være pyntet med små nedhængende metalskjolde.


Heraldik er i middelalderen også et populært motiv på og inden i bygninger, og som synlig bevis på donationer og på gravmælerne i Kirkerne. 

Heraldikken er en vigtig del af middelalderens ikke religiøse billedsprog og estetik. Geometriske figurer, dyr, hverdags ting, og de klare primærfarver og den begrænsede palet, er med til at give det specielle udtryk, da figurer ofte får helt anden farve end de har i virkeligheden, en form for middelalder popart.


Våbenskjolde på nettet

Der mange dårlige sider om Heraldik på nettet, så man skal stadig have fat i bøger, hvis man vil have korrekt og grundig viden. Til gengæld er der mange udmærkede bøger om emnet.


Links:


Myarmory.comSiden viser bla. nogen af de smukke pragt turneringsskjolde, der dog ikke holder sig til de "Heraldiske principper".


Ye olde gaffersHvordan man selv kan fremstille et skjold til reenactment. Der er ikke vist den nødvendige kantning af et skjold til kampbrug med kraftig råhud (pergament). Mange anvender råhuds hundekødben til formålet.


Litteratur:

Ottfried Neubecker

Heraldik kilder, brug og betydning


Whitney Smith

Den store flagbog


Sven Tito Achen

Danske adelsvåbner