Klostrene, videnskab og uddannelse
Kirker og klostre var centre for det første hospitals væsen. Man havde og kopirerede de håndskrevne manuskripter omkring sygdomme og deres behandling. Og anlagde urtegårde med de planter der skulle anvendes.
Gennem klostrene spredtes udenlandske lægeplanter sig til folks egne haver og viden om hvad de kunne anvendes til.
Klostrenes uddannelses institutioner er også med til at uddanne doktore i medicin, der kan praktisere i byerne.
Sidst i 1400 tallet komer der apotheker til danmark.
Jordmødre
Graviditet og fødsler var jordmødrendes domæne, kvinder der gennem gennerationers erfaring, hjalp under fødsler, faktisk var jordmødrene ret skrappe til deres job. I 1700 tallet blev fødsler for de rige overtaget af mandlige læger, der anvendte tænger, men ikke havde jordmødrenes viden.
Graviditeter var omgærdet med meget overtro og at den gravide skulle passe på hvad hun så og spiste da det kunne påvirke fostret negativt.
Middelalderens mennesker har haft svært ved at forstå hvordan handikap og misdannelser opstod og har sat det i forbindelse med handlinger under graviditeten.
I visse egne troede man stadig at det kunne være de underjordiske der forbyttede børnene!
Men et spædbarns første år var farlig i middelalderen, forurenet vand og dårlige boligforhold, gjorde at mange børn døde og i en tid uden antibiotika, har selv ordinære børnesygdomme været dødelige.
Tandpleje
Tandpleje var at evt. udtrække betændte tænder. Men da mange ikke blev ældre end 35-40 år så har tænder ikke skulle holde så længe som i dag!
Middelalderns kost var grovere end i dag og med mange fibrer, dsuden kunne der være "sand" fra møllesten/gruttesten, i melet, altsammen noget der sled på tænderner, mere en nutidens kost.
Kloge mænd og koner
Ved siden af klostrenenes arbejde med de syge, har der været en gammel viden om planter og helbredelse af sygdomme og benbrud og for den sags skyld hvordan man kurerede syge husdyr.
Især i egne langt fra klostrene, har det været nødvendigt med kloge koner og mænd. Ligesom klostrenes medicin, har de også haft virksomme midler til rådighed, udover de mere fantasifulde remedier.
Men placebo virkningen har også fungeret dengang!
Halv magiske ritualer og trylleformularer, runer, har været anvendt og rester af den gamle hedenskab.
Middelalderens lægekunst
Meget af den viden man havde om sygdomme og medcin i middelalderen, havde man fra Grækenland og Romerne, kure såvel som synet på hvordan kroppen fungerede.
Forståelsen af hvad sygdomme var og hvordan de opstod, var væsentligt anderledes end det vi ved i dag, meget var opstået via erfaringer, andet byggede på teorier om hvad man troede årsagen til sygdomme var, man mente at sygdomme stammede fra "onde væsker", der kunne opstå i kroppen og derfor var åreladning, brækkure og lavmentet og afførende midler universal kurer for det meste man kunne fejle.
Selskabelig numsedoktor på middelalder vis!
Det drejede sig om at få de "onde væsker" ud og udtrykket "med ondt, skal ondt fordives" er et ret godt udtryk for tankegangen.
Udover uddrivelse af væsker, havde man forskelligt plante medicin, nogle planter anvender man stadig i syntetisk form til de samme sygdomme som dengang og mange opskrifter var virksomme.
Signaturlæren
Men noget medicin byggede på signatur læren, at hvad planten, frugten, roden lignede, det kunne den hjælpe imod, altså guds vejviser for den rette medicin.
På den måde var udbudet af medicin varierede i virkning og empirisk grundlag.
Kviksølvkure
Kviksølv blev anvendt mod spedalskhed med held, man har fundet skeletter der viser tegn på spedalskhed og kviksølv i knoglerne, kviksølv er farligt, men har kunne hjælpe på symptomerne både på spedalskhed og syfilis.
Men fattige har næppe modtaget den behandling!
Kirugi
Kirugien blev udviklet gennem feltlægerne, der forsøgte at lappe folk sammen og trække pile og metalstumper ud af folk.
Det var ikke fordi at lægerne var uden evner, man da man ikke viste noget om bakterier og sterile redskaber, var infektions rissikoen meget stor.
Kranie kirugi
Anatomi
Opduktioner var ikke rigtigt lovligt, så dem der ville vide noget eksakt om anatomi, levede farligt. I slutningen af middelalderen, brugte Leonardo da Vinci meget tid på at obdusere og fremstille nøjagtige og samtidigt smukke tegninger af muskulatur og organer.