Moden skiftede gennem middelalderen, om man måtte ane særken under kjortlen.
I begyndelsen af middelalderen er den synlig forneden af dragten og ved håndlede og sidst i middelalderen bliver særken/skjorten mere synlig i udringningen, det betyder også at detaljerne og kvaliteten kommer i fokus.
Mere om den tidlige middelaldes dragter.
Hør og netteldug
Særken var almindeligvis i bleget eller ubleget hør, med eller uden ærmer. Særken fungerede som beskyttelse af resten af dragten der var i uld og ikke på samme måde kunne vaskes.
Den langærmede Særk/skjorten var også ret ens for mænd og kvinder, udover længden.
Udover hør har stof i brændenældefibre "netteldug" også været anvendt og silke for de meget rige.
Jeg har set stof at Brændenælde fibre og det var meget lækkert, og efter sigende meget holdbart, vasket blive det næsten som at føle på, som en blanding af råsilke og hør.
Særk med stropper
Den klassiske kvinde særk med tynde stropper, der til forveksling ligner nutidens strop chemise.
Det var også den type særk badepigerne bar i middelalderens badstuer.
Miniature billeder af badstuepiger i deres gennemsigtige, stærkt nedringede særke var middelalderens svar på pin-up piger og et yndet motiv.
Kvinderne i badstuerne bar ofte et smalt bælte om særken.
Særken fra Uvdal
Den Norske særk er i en blød laksefarvet nuance og en meget grov hør kvallitet. Der er trukket en snor gennem halslinning og forneden på ærmerne, men vidden i halsen kan ikke regulers, da man ikke kan trække i snorene.
Man har tidligere afvist at man har brugt denne type særk i middelalderen, både med hensyn til halslinning/ærmer og farvning, men dette interessante fund tilføjer ny viden.
På siden om plisserede dragter er der en illustration af den overkjortel der hørte til særken.
Mange klassiske historier kunne, give mulighed for spændene billeder, både indenfor erotik som gys i middelalderen!
På det pikante 1400 tals billede, kan man se damens sorte hoser, den flortynde særk og den sorte indsats i hendes udringning en Stomacker.
Kvindens særk synes gennemsigtig, men hun er også en meget rigt udeende Fransk dame, og de er ofte vist med gennemsigtige silke særke.
Linned i hør, silke eller brændenælde fibre, kunne væves ret transparent, men den almindelige særk har skulle holde til slid og vask og hør til foring og særke kunne være i meget kraftige kvalliteter.
Min egen variation
Særk med et lille vinge ærme.
Jeg anvender selv den type til varmt brug, den er køligere en en med langt ærme og det lille ærme beskytter over kjortlen bedre end en særk med tynde stropper.
Om typen har været anvendt i middelalderen ved jeg ikke, men den er fornuftig.
Links
Undertøj fra Lengberg slot i Tyrol
Beklædning fra 1400 tallet. Artiklen er ikke ret god, "trusserne" er kendt fra mange billeder fra middelalderen så man er klar over at den type blev båret. Men den strukturerede overdel et tilgengæld overraskende, for dragthistorikere har gættet på hvordan kvinder kunne opnå den facon som man ser på nogen billeder, uden hjælp af noget der støtter og former.
Skjorter, særke og broger
Her er lidt af de forskellige variationer af middelalderens undertøj.Denne type Særk/skjorte med bindebånd er lige anvendelig til en kvinde særk som til en mande skjorte, det er kun et spørgsmål om længde. Der går en del slid af skjorter og særke er det godt at sy dem godt, mænd har det med at slide skjorten oppe på skuldrene ved halskanten, hvor den ofte begynder at gå fra hinanden. Og kvinde særke blive slidt forneden, på grund af snavs og at det er svært ikke at snuble i skørterne!
Særk med broderi
Særk/skjorte med en fast tilrynket hals og rødt broderi ned af fronten.
Typen begynder at ses på billeder fra midten af 1300 tallet, at broderiet stopper midt på maven på tegningen, er fordi jeg ikke ved hvor langt det er gået ned, da billederne kun viser hvad man ser i udringningen. Typen har både været anvendt af kvinder og mænd. Af mænd under stramme udringede doublet jakker.
Broger
Der fandtes forskellige typer af broger både mini og maxi versioner.
På trods af de var undertøj kunne brogerne meget ofte kunne skimtes, især i arbejdsdragten. Brogerne var designet for stor bevægelsesfrihed og så få sømme som muligt, det har også været med til, at de kunne holde længere. Brogerne var syet i bleget eller ubleget hør.
Typen er syet som pludderbukser med vige korte ben, længden kunne variere, men de skulle helst være så lange at de ikke hoppede ud af hoserne når men bevægede sig.
Buksebenene på brogerne sys til en linning med snoretræk, de to slidser i linningen, kunne være for at komme til snoren der holdt dem oppe, så man kunne fastgører hoserne til snoren.
Der var også en type mini broger, der enda kunne være meget mindrer end dem på illustrationen, især da dragten blev mere tætsiddende og gik ovet til "buksehoser" var det anvendeligt med undertøj der fyldte mindre.
Sidst i middelalderen ser men de meget små "tangatrusser" dukke op, de er bundet i den ene side.Om kvinder snød sig til at bære broger kan der kun gættes på, men der findes satiriske billeder der harseleren over broge bærende kvinder, så mon ikke nogen kvinder har anvendt dem.
Var man anstændig i hør?
Umiddelbart regnede man ikke hørsærke og skjorter ikke for passende påklædning, men der er kilder der nævner, at til arbejde i hjemmet og udenfor huset og markerne, kunne man godt gå i hør. Den Norske særk længere nede på siden, synes umiddelbart egnet til det brug.