Hverdagens tøj

De fundne Dragter er slidte og lappede, hvilket betyder at det ikke har været deres fineste dragter, men deres hverdags gangklæder, der blevet lagt i gravene.


Mere hele dragter er blevet genbrugt eller omsyet, som det var almindeligt i middelalderen.

Til Kirkebrug, højtider og gæstebud, har man ret sikkert haft noget ekstra godt i gemmerne, hvis man hørte til bygdens førende.



Nordbo Kvinde og Mandsdragt med meget stor vidde. Nogen af kilernes indsættelse i hoftehøjde, gør det at kilerne buler lidt ud ved hofterne. Resultatet er et flot svung i "skørtet" og at det giver en taljeefekt.


Mændenes dragter når til knæene, eller midt på læggen og kvindernes går fra midt på læggen til lidt over anklen, dragterne er i arbejdslængde, der ikke er kommer i vejen for fysisk arbejde.


Knapper og bæltespænder

Der er fundet bæltespænder i Hvalros tand, et specielt fint udført eksempel, er vist på tegningen.

Nordboerne havde en lokal tilgang, til dette i Europa efterspurgte luksus materiale og havde lært sig at fremstille attraktive ting af det.


Hvalrostand var et efterspurgt alternativ til Elfenben, og Hvalrostænder blev udskibet i større stil fra Herjolfnæs, til fx. Bergen. Og må have været en meget væsentlig og nødvendig intægtskilde til samfundet, for at kunne købe vare man ikke selv var selvforsynende med.


To små knapper i Hvalrostand.


Den type knapper er fundet som løse fund, tabte knapper.


Der er også knapper fremstillet af uldstof, der stadig sidder på dragterne.


Den type knapper var anbragt aller yderst, på den kant der skulle knappes, med en en "hals" viklet af påsyningssnoren.


På mange af dragterne er der slidser ved håndledende uden spor af knapning. Men på mange billeder fra middelalderen ser man ærmer med slids og ingen knapning, det har gjordt det let at smække ærmet op og man har jo haft et andet ærme indenunder.


I de Islandske Sagaer skriver, man at syede sine ærmer dagligt ved håndledet, men det kunne jo være de kjortler/særke indenunder det kraftige overtøj, der skulle have mere stramtsiddende smarte ærmer.


Fodtøj

Fodtøj var et generelt problem i middelaldren, tynde såler der hurtigt blev slidte i forhold til forlæderet og hurtigt blev gennemblødte. Hvordan man har løst det problem i et klima som det Grønlandske, er der ikke noget rigtigt svar på. Der er fundet to sko fragmenter, begge med dekorationer.


Der er fundet 7 skolæste, så Nordboerne har selv fremstillet fodtøj. Hvilket også var nødvendigt, for selv byboer i midteuropa, måtte købe nye sko ca. hver 3 måned, eller få forsålet, (det var man ikke så skrappe til, så det fungerede), så det bliver mange sko på et år, til en hel familie.


Riflinge/hudesko har kunne fungere fint om sommeren. Men kolde fødder om vinteren har været livsfarligt og om de lærte hvordan man fremstillede kamikker, eller kunne bytte sig til nogen, er ikke til at vide.


Læs mere om middelalderens fodtøj


Hatte og strudhætter


To "nordbo hoveder" skåret af Inuitter.


Et kvinde hoved med høj hue/lin(?) og en mand med en typisk middelalder rullehat, begge fundet ved udgravningerne på Grønland.


Hvad det precis er, at kvinden har på hovedet er gætværk, det kunne være et foldet lin, der lidt turbanagtigt sidder inden under det høje hovedtøj, der ikke kan identificeres om det er en hue, eller et andet lin, der er blevet anbragt ovenpå den anden hovedbeklædning.


den første hat på billedet har lige sider og en puld syet af to stykker. Der var flere småkalotter til børn og voksne, blandt fundene.

Hatten med den høje puld kaldes "burgunderhuen", den har en kile bagpå og pulden er syet at to sammensatte stykker klæde. Om det er en mandehat er usikkert, da der var et hovedklæde inden i den, da den blev fundet.

 

"Burgunderhuen" har en meget stor hovedvidde, hvilket kan betyde at den er blevet båret med et hovedklæde inden under, sådan som der også var et klæde inde i huen, da den blev fundet. Noget der mere ville passe til en kvindedragt.

Noget der mere ville passe til en kvindedragt.


Den type høje hovedbeklædninger blev båret af kvinder i 1400 tallet i Europa, bare i mere elegante udgaver.


Hatten/hovedtøjet minder om faldur, nogle høje kvindehovedtøjer der høre til den Islandske folkedragt. Tidligste billeder af Faldur er fra 1500 tallet, men det betyder jo ikke at der ikke har været forløbere for den type hovedtøjer tidligere end 1500 tallet. Om Norbokvinderne har ejet noget meget lignende Faldur i Hørlinned, til fest/kirkebrug kan tænkes.


Specielt på det gamle foto til Poul Nørlunds bog, der blev skrevet kort efter dragterne blev udgravet, ser den høje hat højere og smallere ud, end på senere billeder, måske noget med vinklen på foto.


I Norden var Fruehuer i forskellige højder anvendt fra middelalderens begyndelse og op gennem middelalderen, der er flere Danske kalkmalerier af kvinder med huer, også en kvinde med en ret høj lodden hat.


Der blev fundet et større antal strudhætter, 14 stk og nogen fragmenter fra strudhætter. Hætterne i varierende størrelser og udformninger, og er med og uden strud og i børneudgaver. Der er hætte med spor af hør foring.


To strudhætter, der viser at der var en rimeligt stor variation i udformningen. Der er også modeller med meget korte skulderslag og uden strud.


Læs mere om middelalder hovedtøjer og strudhætter


Pels

Med stor sandsynlighed har man anvendt pels, som foring og som fx. Luffer.


I den Islandske saga beskriver nøje en kvinde, der både har pelsmuffedisser i Katteskind, hætte og pelskantede sko. Historien er interessant fordi den netop udspiller sig i Herjolfnæs.


Katteskind var almindelig anvendt i middelalderen.

Desværre, har pels ikke samme evne til at klare sig som jordfund på Grønland, og man har fundet lidt rester af pelstotter, men ikke større fund, af pelsbeklædning.


Nordboerne 

Erik den Røde slog sig ned i Østerbygden og byggede Brattahild og handelsmanden Hjerjolf bosatte sig ved havnen Sand, på den halvø der kom til at hedde Hjerjolfnæs efter ham.

Stednavnene vidner om dem der tidligt bosatte sig i området.


Landnam (at tage land) påbegyndtes fra 871 af Island og Færørene og som ørene blev beboet og det blev svært af få sig sit eget jordareal, begyndte landnamsfolk, med Erik den røde i spidsen, at rejse til Grønland fra 985.


Udsigt over Eriksfjorden.


De hede agtige græsningsforhold, var fx. i Hjerlofnæs til 500 får, og til foder til nogle kør og geder.

Dybest set, var der ikke forhold til at kunne klare sig i disse områder og sagaerne fortæller også om periode med sult.

Jagt og fiskeri har suppleret kosten og indtægterne.

Og man regner også med at nogen Grønlandskvadmel blev eksporteret, udover huder/skind, Hvalrostand, olie fra havpattedyr.


Nyere forskning har vist at der norrrøne Grønlandske befolkning udfra skelettfund har haft en gennemsnits strørrelse for kvinder på 160 cm og mænd 175 cm. igennem hele bosætnings perioden. Middelaldernes mennesker var gennemsnitsligt generelt mindre end folk i dag, men højere end gennemsnitshøjden for mænd sidst i 1800 tallet, på kun 168 cm for Danske mænd.


Nordboerne blev dog sjældent over 60 år, og havde ofte gigt i hofter og rygrad.


Umiddelbart gættes der på at der har boet 3000-5000 bosættere, da de var som flest.


Hvornår forsvandt Nordboerne fra Grønland? Nogen mener først i 1400 tallet, for 1408 er den sidste skriftlige kilde, på den anden side viser fund, at det nok snarere er sidst i 1400 tallet, at de sidste Nordboer lukker og slukker. Og sandsynligvis tager til mildere egne.


Planker fra kiste fra 1100 tallet.


Bøger:


Else Østergård

Som syet til jorden

Bogen har snitmønstre og beskrivelse af de fund man gjorde på 28 lokaliteter på Grønland, der stammede for Norboernes bosættelser.


Lilli Fransen, Anna Nørgaard, Else Østergård

Nordbomønstre

Bogen har snitmønstre af udvalgte dragter, og viser dragterne ny rekonstruerede, så man bedre kan få et intryk af hvordan de oprindeligt har set ud.


Joel Berglund

Herjolfnæs

Bogen omhandler historien om Herjolfnæs og nordboerne. Forskellige fund og skriftlige kilder. Der er også lidt om dragterne.


Links:

Internettet har ikke meget om Nordbodragterne, hvilket er grunden til at jeg selv gik i gang med at formidle emnet. Dragterne er det største samlede fund af dragter fra middelalder perioden og det viser "almindelige" menneskers dragter, i forhold til de fyrste dragter der også har overlevet, det gør fundet meget interessant og væsentligt i forhold til middelalder reenactment..


Om syteknik af nordbodragterne (pdf) Uddrag fra Else Østergårds bog.


En sammenlignende studie af fundne dragter

af Maggi Forest, her kan man ser Herjolfnes dragterne og Danske dragt fund.


Arktisk bondekultur i 1000 år

Nordbodragterne fra Herjolfnæs

- Det største samlede fund af dragter fra middelalderen.


Dragterne stammer fra de Islændinge der drog ud og bosatte sig på syd Grønland. 

Bosættelserne i Grønland foregik fra 985 til sidst i 1400 tallet.


Det fascinerende ved dragterne fra Herjolfnæs, er at det er almindelige menneskers dragter, der er skabt til at bruges i hverdagen, men samtidigt er smukt udført, i dag ville vi sige - rigtigt godt designede.


De har stærke forbindelser med den europæiske dragtskik og de er ikke henfaldet til en arkaisk folkedragt, men har fulgt med udviklingen, på trods af de boede på i den absolute nordlige udkant, af Eropæisk middelalders indflydelse og inspiration.


Arkæologiske undersøgelser

Dagterne blev fundet ved Herjolfnæs kirkeruin, der ligger lige ud til havet ved en klint. Allerede 1831 havde man fundet noget man troede var en "Sømandsjakke", ved klinten.Så man må beregne at der gennem årene er mange flere dragter skyllet i havet. Indtil Poul Nørlund endelig i 1921 fik udgravet kirkegården.


Udgravningerne af Nordboernes bebyggelser fortsatte i 30erne, der udover kirkegården, også indbefattede flere Nordbogårde og Bisbens bolig i Garda, hvor man også fandt tekstil fragmenter.

70 stykker dragter/fragmenter blev fundet ved udgravningerne.


Fra ruinen af Bisbesædet i Garda, hvor man også gjorde flere fund af tekstil fragmenter.


At dragterne blev fundet på kirkegården, skyldes at gamle kasserede dragter, blev anvendt til ligsvøb.

Det betyder at det ikke nødvendigvis er personen der har båret beklædningen, der er blevet svøbt i den, derfor har man måtte gætte på om det er mande eller kvinde dragter, vi små forskelle i snit og porportioner.


Dragterne stammer fra ca. slut 900 tal til sidst i 1400 tallet, hvor nordboerne forsvandt fra Grønland. Bla. på grund af klimaet blev koldere og dermed forrykkede den skrøbelig balance for landbrug i Arktis.


Dragterne har været konserveret, undersøgt og opmålt i flere omgange af Nationalmuseet. De er ogå blevet kulstofdateret.


Kulstofdateringen, har givet et fingerpeg om, hvilke dragter der er de ældste og de yngste, så de til en vis grad kan placeres de forskellige dragter kronologisk i forhold til en periode på 500 år.


Nordboernes skrædderkunst

Man må konstatere at dragternes snitmønstre fint svare til hvad man fx. gik med i London på samme tid.

Snittet er udformet så det elegant følger kroppen med et smukt fald i det nederste af dragten. Mange af dragterne er på grund af de mange kiler, usædvanligt vidde forneden, hvilket har været flot og kostbart for tiden. Og vidner om at estetiken ikke blev glemt.


Dragterne er udformet teknisk avanceret med hensyn til snit, bla. ærmer, ærmegab og underarmskiler. Og at alle dragternes dele skåret med en trådlige side og en skrå side (bias-cut). Hvilket gør at stoffet følger kroppens linier bedre.



Kvinde kjole med lommeslidser og slidser

ved håndledene.


En kortærmet kvindekjole med lommeslidser, i forbindelse med sømme.


Kvinde dragterne har alle givet plads for graviditet, og når man evt. undrer hvordan man har ammet når kjolerne er uden front åbning, kan det skyldes at man har båret lettere tøj indendørs.


De dragter er jo overkjortler - der svarende til et stykke overtøj.

Kvinderne har vel også holdt sig ret tæt på deres hjem, især når de havde helt små børn i de små bosættelser.


Syteknik

Sømme er omhyggeligt udført og på grund af det ekstra kraftige Grønlandskevadmels tykkelse. Derfor har man brikvævet mange hals/ærme kanter direkte på tøjet, med en speciel teknik.


Brikker til brikvævning fundet på Grønland.


Der er brugt mange forskellige metoder til at fremstille pæne dekorative og holdbare sømme. Man har også anvendt klædets ægkanter som afslutning på fx. hoser.


I forhold til reenactment: Den priksyning man ofte anvender på middelalder aktørdragter, inspireret af de søm stikninger (priksyning) der er på nordbodragterne, til at holde sømmene flade. Er så godt som altid mere klodsede og grove på aktørdragter, end de fine tætte og jævne priksynings sømme, der er på Herjolfnæs dragterne.


Læs mere om brikvævning og syning: Links og litteratur


Grønlandsk vadmel

Dragterne er syet i uvalket Grønlandskvadmel, hjemmevævet af garner fra de Får man havde haft med til Gønland. Der indgik ogå Gedehår i tekstil fremstillingen.


Stoffet har flere isætstråde end trendtråde, hvilket gør Grønlandskvadmel anderledes end de gængse stoftyper i middelalderen. Denne afvigelse fra normen skyldes formentlig at man havde brug for ekstra varme tekstiler.


Vævebredden har været på max 120 ellers 1 meter. Og har formentlig været 6 alen i længde. En alen var længden mellem albuen til spidsen af de udstrakte fingre. Hvad en alen var i middelalderens Europa varierede fra 47 cm (naturlig alen) til 65 cm. Først i 1683 kommer der fælles standarter for vægt og mål.


De fleste af dragterne har oprindelig haft Fårenes naturlige farver, gråmeleret, hvid og brun. I dag fremstår de fundne textiler i mørkebrunt, farvet af tanniner i jorden gennem årene. Nogle finere dragter har været farvede sorte og der er stof fragmenter i rødt.


Læs mere om middelalder tekstiler


Når man fremstiller kopier efter mønstrene i tyndere stoffer, kommer dragterne til at få et noget anderledes look.


Hørtekstiler

Der er fundet hørfragmenter blandt fundene. Om det var muligt at dyrke hørplanter i den tidligste bodsætnings periode, men uanset ville det være groft vævet hørlærred, finere kvalliteter skulle importeres. Fint vævede hør kvalliteter, kostede 3 gange så meget som vadmel.


Man har fundet et enkelt redskab som ser ud til at være noget til at forarbejde hør, men da noget eksport var som "havfabrikata", kan man jo have købt hørren og selv videre forarbejdet den. Men mange af de tekstiler man har fundet, er i så pæn kvallitet at de virker importerede.


Der er fundet et dragt fragmenter med en lukke anordning i stil med Viborgskjorten (ca 1050)og et fragment med plissering, der kan stamme fra en særk i Vikingestil, eller en klerikal Alba.


Lukkeanordningen i Viborgskjorte stil, og plisserede særke, kan stamme fra den tidligste bosættelse, men et Norsk fund viser bla. plisserede særke, fra en senere periode.

Se plisserede dragter


Dragttyper

Alle dragterne fremstår også som værende overtunikaer, Sourcottes, der er blevet båret som et overtøj, ud over ens tunika og hørlinned undertunika/særk/skjorte. (hvis man havde råd til linned)



En mande "knappedragt" med kinaflip, vidde ærmer med en fin manchet detalje, den har haft små knapper hele vejen ned af fronten. Den svarer til hvad også en pænt klædt mand har båret i Europa i 1300-1400 tallet. Den bære spor af at have været farvet sort, hvilket gør den har været specielt fornem.

Den type knapper der har siddet på en sådan "frakke" har været så værdifulde og brugbare at de er blevet fjernet fra dragten, da den ikke længere var i brug.



To mandekofter, den ene i et meget enkelt snit,

dog med et lidt raffineret ærmesnit med "albuer og underarmskiler, og den anden med dyb hals slids på fronten og frontkiler der danner buer.


Dragterne er meget udringede, og man må forstille sig at det har givet et kig indtil det tøj man bar indenunder, der har været mere højhalset, da de dragter man har fundet på Grønland alle må regnes som overtøj.


Tip til reenactment: Man bliver mindre solskoldet på bryst og nakke, til sommerens middelaldermarkeder, hvis man ikke syr sine dragter/skjorter/særke alt for udringede. Syteknisk kommer man let til, at få for stor halsvidde, så klip mindre halshul og afprøv det på personen, for at afprøve den helt rigtige "udringning".



Barne dragt, tunikaen er af samme model, som de mere enkle voksemodeller.


I forhold til reenactment: Mange middelalder aktører fristes til at indsy kontrast farvede kiler i dragten, men det har ikke været brugt i middelalderen og er en grum uskik.


De dragter der er konstrueret snitmønster, er de dragter der har været mest fuldstændigt bevaret.


Et meget tæt plisseret dragt fragment.


Der blev også fundet flere fragmenter af plisserede dragter, men hvor der er for meget tvivl om hele dragtens konstruktion til at rekonstuere et snitmønster, selvom man fandt rellativt hele overdele - men måske en dag er der en forsker der gør forsøget.


Selvom dragterne ikke var i god stand da de blev fundet, viser det at man også brugte de stof og arbejds krævende plisserede dragter blandt Nordboerne. 


Skisser af to af de fundene dragter.


Læs mere om plisserede dragter



Dragt tegninger: Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen

Foto: Peter Rasmusen