Hårpleje
Hår og konventionel sæbe har aldrig været en lykkelig kombination. Før sulfoen blev opfundet, handlede det om at kunne få sit hår rent uden at udtørre det for meget, det kunne være ved at tilsætte sæbevandet noget, eller ved en efterbehandling, eller ved slet og ret bruge noget andet end sæbe til at rense/vaske hår med.
Æg kan bruges til hårvask og hårkure og man har jo kunne bruge de fugle æg man har kunne finde fx. Due/Andeæg, udover Hønseæg. Den rå æggemasse skylles ud med koldt vand.
I dag kan vi købe alverdens shampooer, men vi skal ikke så langt tilbage i tiden, før at hårvask var en meget mere kompliceret affære end i dag.
Urte pulver til håret
I middelalderen fremstillede man pulver af forskellige duftene urter og rødder, så håret skulle dufte godt, sådan et pulver/pudder har udover duften også fungeret som en tørshampo når den er blevet kæmmet gennem håret, der enten var tørt eller let fugtigt, faktisk er noget lignende blevet på mode i dag fordi det er mindre belastende for håret end den traditionelle hårvask.
Sæbe
Den klassiske typer sæbe består af dyrefedt/olie, fast kalisæbe fremstilles med salt så den kan tørres til en fast form og var fra slutningen af 1200 tallet almindeligt kendt.
Sæbe fremstillingen stammer fra mellemøsten, og Goter og Gallere kendte til det med fedt og aske som vaskemiddel.
Sæbeurten (Saponia officinalis) kom til Danmark med munkene i middelalderen, rodstænglen og bladene giver et fint rensemiddel, der også kan anvendes til sarte tekstiler silke/uld. Sæbeurt blev også anvendt mod gonnore og syfilis i middelalderen.
Udtræk fra blomster og urter, bark og rødder er også rensende og desinficerende og noget middelalderens mennesker anvendte og selv enten dyrkede eller fandt ude i naturen.
Apoteker kom til Danmark ca 1420ernde, hvor det var muligt at købe tørrede planter og udtræk også af mere eksotisk art, end det man havde i klosterhaverne.
En Kvinde er i gang med at give en mand en "hårkur", det kunne så være mod lus, hårtab, hovedbundsproblemer osv.
Et flot hår har altid været misundelses værdigt og dem der kunne, har brugt tid på at sætte og pleje håret, pussigt nok har det at pleje sit hår været regnet for minder syndigt end, fx. sminke og modepåfund, håret var kvindens pryd og derfor mere ok at bruge tid på. Men der er ikke noget der tyder på at håret betød mindre for mænd i middelalderen, historisk set har også mænd været ret forfængelige med deres hår!
Hårfarve
Hårfarve var ikke ukendt i middelalderen og man forsøgte sig også med affarvning. At farve håret mere gyldent, brunt og sort var muligt. Rødt var ikke populært, da rødt hår var forbundet med Djævelen i middelalderen. Det er først da Elizabeth 1, kommer på den Engelske trone i 1558, at rødthår kan blive en mode, men der er vi jo ude af middelalderperioden.
Gennem middelalderen skiftede moden lidt mellem mørkt og blondt hår, dog virker det som om blondt var det ultimate i tiden.
Den tidliger nævnte sæbe, kunne også anvendes til affarvning af hår. En anden metode var solblegning, muligvis også med anvendelse af "produkter", men da middelalderens kvinder skulle have en snehvid hud, måtte de dække ansigtet med en "solhat" uden puld så kun håret kunne få sol, men ikke ansigt og skuldre. Det synes som et noget tidskrævende projekt. Den gyldne farve kunne forstærkes med skylning med safran eller kamille. Specielt Itralienske mænd og kvinder var vilde med blondt hår, og de må have gået meget igennem for at opnå det........Arsenik blev også anvendt til hårblegemiddel, men levede livet farligt i middelalderen.
Hårfarvning som brunt krævede ofte at man skulle have farven i fx. over natten. Mange af middelalderens skønheds præparater til hud og hår, var måske "naturlige", men ikke nødvendigvis ufarlige, derfor skal man ikke kaste sig ud i de gamle opskrifter, uden et godt kendskab til kemi og giftstoffer.
Kamme, pincetter
Middelalderens kamme og ikke mindst Vikingetidens, kunne være meget smukt fremstillet og dekoreret, i træ, horn, Elfenben, Hjortetak eller bare almindeligt ben, det var en populær kæreste gave og en vigtig personlig ejendel.
De helt tæt tandede kamme var gode til at få utøj ud af håret. Og gjorde kammen til et væsentligt personligt tilbehør, mod lus og lopper.
I begyndelsen af middelalderen er kamme mere luxus betonede i deres udførelse og dekorationerne følger modestrømningerne.
Den lille dobbeltkam på billedet, viser en mere ydmyg kam der svare til hvad man aslmindeligvis anvendte senere i middelalderen.
Pincetter var også anvendt, kvinder fra de højere klasser plukkede deres øjenbryn og hårlinie, fine buede øjenbryn og en meget høj pande var regnet for smukt og fornemt.
Udover pincetter, var der også "øreskeer" til at grave ørevoks ud med og tandstikkere lavede man også, disse personlige småting ting kunne danne sæt.
Spejle
En Munk der er i gang med at købe et spejl, den fint påklædte "Parfumeridame" sælger også kamme, og hvad det tredie er hun har på bordet, måske et krøllejern? Og er det forskeligt til håret og andre skønheds midler hun har i alle krukkerne?
I middelalderen kunne man ikke fremstille store flade spejle, spejlene var rimeligt små og runde, polerede bronce spejle havde historisk set været anvendt i århundrede før, men i slutningen af 1200 tallet begynder man at fremstille glasspejle buede (konvexe), forsølvingen på bagsiden var lavet med bly og kviksølv. Helt små flade spejle til at have med sig, kunne være anbragt i en metalbeholder, der kunne være smukt forarbejdet med mønstre og billedmotiver.
Lus
I middelalderen troede man at lus var noget man dannede i blodet, en tro man havde i mange hundrede år efter.
Man sagde også "den er frisk, som lusene trives på" og man så det som et tegn på sygdom hvis lusene pludselig forsvandt fra en person.
At man ikke var helt glade for dem trods alt, viser brugen af tættekamme for at holde lusene nede. Man kæmpede også en evig kamp med lopperne. Stråtægte tage og sengehalm og dyrehold, var med til at give en del kriblekrable i hjemmene.
De velhavende havde bedre boligforhold og tjenestefolk til at holde hjemmet.
Renlighed og offentlige badstuer
Renlighed var mest for overklassen og byernes borgerskab alligevel var Middelalderens mennesker ikke nær så vandforskrækkede som folk var i Renæssancen, og 1700 tallet, hvor de nærmest mente at vand var farligt for huden.
Middelaldrerens Badstue kultur var arvet og inspireret af romerne og de badehuse korsfarene oplevede i mellemøsten.
Velhavene borgere donerede penge til byens badstuer, det sås som en velgørende og kristelig handling, og gjorde at også de fattige i byen kunne få sig et bad.
I byerne blev badstuerne meget populære "selskabelige klubber" med udskænkning. Badstuerne var et yndet motiv for kunstnere, mænd og kvinder der hygger sig med at spise og drikke mens de sidder i store fælleskar. Men epedemier af syfilis og gonnore, der florerede stærkt i slutningen af middelalderen, endte med at lukke dem. Sandt og sige var de fleste minder fornemme badstuer nærmest tilgrænsene bordeller, med let påklædte badepiger, drukkenskab og daglige slagsmål.
På billedet, hvor det ser ud til at være mere privat, er damerne tækkeligt klædt og udendørs, der varmes vand i en stor gryde.
Folk havde åbenbart sans for wellness også i middelaldernen: et stort bødkerkar, der fik nyt varmt vand og velduftende planter og blomster og et lille brædt hen over karret, så man også kunne få sig et glas og en snack!
Sminke i middelalderen
Om Danske kvinder anvendte sminke i middelalderen ved vi ikke, men kvinder i Frankrig og Italiens metropoler har haft et udvalg af skønheds remedier, læbestift, kindrødt, pudder og farve til øjenbryn.
I Canterburry tales, fra slut 1300 nævnes en håndværkers kone, der plukker og optegner sine øjenbryn med farve.
Brugen af sminke har været blandt overklassen og byboer og var på kanten af det passende, i forhold til tidens moral. Make-up stilen var også meget langt fra det naturlige og har været maskelignende, især når man anvendte hvidt pudder, eller en slags foundation og kraftig rød rouge på kinderne.
Desværre anvendte man ting som blyhvid, arsenik og kviksølv i sminke og det har næppe gjort folks hud smukkere på længere sigt, og var også med til at der blev advaret mod det.
.........Men også røde bær har kunne farve en bondepiges kinder og læber fint røde, og lidt sod fra ildstedet har kunne optegne et par øjenbryn!
Parfume og duftolier
Eau de Cologne startede egentligt som en urtemedicin, ren sprit: aqua vita eller også kaldt aqua ardens, tilsat styrkende urter og blomster. Fremstillingen af ren spiritus blev først perfektioneret gennem 1300 tallet, og blev i første omgang opfattet som medicin. Også urte "dufte vandende" kunne drikkes.
Fabrikationen foregik på klostre i bla. Tyskland og Frankrig.
Men udover det helbredene, var det dejligt duftene Kølner vand -deraf navnet Eau de Cologne, (der endte som en fælles betegnelse), dejligt opfriskende på kroppen. Kølnervandet byggede bla. på Timian.
Et andet "varemærke" der stammer fra 1300 tallet, var Ungarsk vand der byggede på Rosmarin og Konjak.
Duftolier blev importeret så langt fra som Ægypten, man har fundet sådan en 650 gammel flacon med duft olie i en kvindegrav i Tyskland. Link til fundet nederst på siden.
Rosenolie/Rosenvand var også et gammelt yndet skønhedsmiddel, der udover duften også har reelle evner til at pleje huden.
Man brugte også at komme duftende blomster og urter i badevandet, også for deres helbredende og desinficerende virkning.
Pesten i middelalderen gjorde at brugen af dufte blev mere udbredt, da man trode at man kunne undgå smitte, ved at anvende strærkt duftende sager: krydderier, røgelse, duftolier i hjemmene. Faktisk er skikken med en appelsin
med istukne nelliker ophængt i hjemmet et levn fra middelalderen, som et middel mod pest.
Hårmoden i Middelalderen
Middelalderens mennesker har ikke ønsket at se uglede og uklippede ud, hvis det kunne undgås, i et så hirakisk samfund som middelalderens, har de flest gerne ville se ud som ordentlige folk hvis det var muligt.
Idealet for både mænd og kvinder var bølget tykt blondt hår, ikke noget alle har, men man prøvede med blegning og krølning så godt man kunne.
Kvinders hårmode
Kvinder havde som udgangspunkt så langt hår som muligt, det var ikke klippet i frisure, eller med pandehår. Det kunne være flettet og derefter sat op, på forskellige kunstfærdige måder. Så længe en ung pige var ugift kunne hun vise sit hår. Men man har ikke haft udslaget hår til arbejdsbrug.
I begyndelsen af middelalderen viser gifte kvinder ikke bare lidt af håret - det er helt tildækket. Der er dog billeder af kvinder fra romansk tid med slør, hvor det titter langefletninger ud.
På billeder af jomfru maria kan man skimte hendes hår under Sjalet/linet, men det er fordi hun er noget specielt og ingen andre kvinder er i middelalderens kunst fremstillet sådan.
Fletninger
Alenlange fletninger, enten frit hængende næsten ned til anklerne, eller opsat om hovedet blev brugt af unge ugifte kvinder.
For gifte kvinder blev det i midten af middelalderen, almindeligt med synlige fletninger anbragt som frikadeller ved ørene, sammen med et lin og evt. hårnet.
Man har fundet løse fletninger, lavet af ægte hår, men fletningerne kunne også være lavet af fx. hør eller silke. Fletningerne kunne være sat på et hovedtøj så de var lige til at tage på.
Den lille piges frisure var almindeligt anvendt også under et lin og er også med til at give lídt facon og fylde til fx. kvindehuer.
Der var mange flette teknikker, også hvor man delte håret i mere en tre portioner, det kunne også varieres i en uendelighed med indflettede bånd og kranse.
For arbejdene kvinder, uanset om de var gift eller ej, var løst hår upraktisk, ved de sodede og gnistrende ildsteder eller i marken - og voksne kvinder foretrak at se gifte ud!
Overklassens kvinder var dog ikke helt glade for, at de som gifte kvinder skulle dække deres smukke hår, så kongelige og adelige damer kunne find på at snyde lidt med hovedlinene, en som Aliénor d’Aquitaine, smed hovedlinet og bar blomsterkrans i håret på trods af at hun var gift indtil flere gange, men hun var også en meget speciel kvinde.
Mænds hårmode
Mænd fra de højere klasser var ikke ligeglade med deres hår:
"Hr. Peter han ganger i sit kammer ind, for at krøllre og kruse sit hår"
Nu kunne han jo lyde, lidt som en metroseksuel tøsedreng, men senere i teksten står der:
"Tre klostre har jeg røvet, en kirke har jeg brændt, atten piger har jeg elsket og forglemt"
- Middelalderens mand kunne sagtens være maskulin, med flot frisure og outereret tøj og stadig opfattes, som at være rigtige mand!
Krøllejern og curlers? Man havde jo begge dele i Romerriget, så mon ikke man har fundet på hjælpemidler til de eftertragtede krøller også i middelaldern? Jeg er stadig på jagt efter fund fra tiden, og skriftlige kilder.
Udover andre metoder til krølning, var flette metoden udmærket til at få bølger i et langt hår.
Middelalder konger med fint krøllet pagehår og velplejet skæg, den enkle klipning med midterskilning eller tilbagestrøjet hår er en klassisk middelalder frisurer, der også var anvendt i vikingetiden.
Konger og ældre mænd er ofte vist med fuldskæg, men glatbarbering af ansigtet synes at være det almindelige.
Billedet er fra sidst 1400 tal, men frisuren er almindelig brugt gennem hele middelalderen.
Mænd havde længere eller kortere "pagefrisurer" enten skåret lige over, eller gradueret, frisurene kunne have pandehår.
I begyndelsen af middelalderen er pandehår klippet ret kort, i senmiddelalderen bliver det længere, specielt i forbindelse med halvlange frisure. Forskellige typer af "grydeklipninger" er brugt.
Bølget gyldentblondt hår, var idealet både for unge piger og mænd, her samlet med et hårbånd.
Billedet forestiller en ung Italiensk kvinde, hvor unge piger åbenbart kunne have den korte frisure.
Men samme bølgede frisurer med pandebånd brugte unge mænd også i Europa.
De fine bølger må ofte være lavet kunstigt for at opnå idealet. Det perfekt bølgene hår er anvendt fra middelalderens begyndelse.
Nogle billeder viser omhyggeligt krøllet hår, men dette billede viser en helt naturlig halvlang pageklipning, holdt på plads af pandebåndet.
"Pandebånd" kan også være en metal ring/krone eller en blomsterkrans, både unge mænd og kvinder er vist med blomsterkranse og "ring kroner" i håret. Blomsterkranse kunne også være fremstillet af stofblomster og perler. En type hårbånd, blev også lavet af metaltråd omvundet med silketråd.
To Frisurer fra tidlig Middelalder
To frisure typer fra Bayeux tapetet sent 1100 tal, den klassiske "grydeklipning", sammen med et spidst overskæg,
Den anden frisure er en klipning med pandehår og barberet nakke, den sidste frisure må have haft praktiske grunde til krigsbrug. Under den vatterede kampkyse, ringbrynje og hjelm, kan en tyk hårfryns varme og fylde. Udover det praktiske har det også vist over for omverdenen at man var en rigtig kriger.
Burgunder frisurer
Fra sidst i 1300 tallet blev, denne klipning populær i højere kredse, klipningen på billedet er gradueret i længderne, men var ofte bare en "grydeklipning".
Nakkehåret og sidehåret er barberet. Burgunder klipningen, passede til det skarpskårne militære burgunder look og de høje kraver.
Men samtidigt i andre lande, var en længere page klipning også meget brugt fx i Tyskland og Italien.
Langhårs frisurer
Gennem middelalderen, er det almindeligt med både ret kort page hår og skulder langt hår til mænd.
Den her type fisurer med med tætte små krøller er ofte vist på malerier fra Tyskland og Italien, det er også den frisure engle er vist med. Frisuren bliver almindelig fra midten af 1300 tallet.Ikke alle har haft naturlige krøller, så både mænd og kvinder har anvendt krøllejern og andet til at opnå, det eftertragtede krøllede/krusede Engle look.
Skulder langt hår med meget kort pandehår og et kort fuldskæg, billedet giver et ret naturalistisk billede af periodens hårmode.
Det meget korte inadbukkede pandehår, der på nogen billeder, ser næsten ud til at være lavet med et krøllejern, er ofte vist på 1200-1300 tallet billeder.
Umiddelbart har jeg ikke fundet billeder af mænd der har samlet håret i en hestehale, i billedmatriale der stammer fra middelalderperioden.
Langt hår med en gradueret klipning og langt pandehår fra 1400 tallet.
Langt hår til mænd var sjældent længere end til lige over skuldrene, der er billeder af mænd med "Jesus frisure" hvor håret går lidt længere ned af ryggen, men det har ikke været en decideret mode frisure i middelalderen. Ældre mænd, håndværkere og musikere bliver nogen gange vist med hår ned af ryggen.
Mænds frisurer og skægvækst har signaleret noget om arbejde og socialklasse: Soldatens korte hår der var nemt under kampkyser og ringfbrynje, den velhavende modebevidste unge mands omhyggeligt satte lokker og glatbarberede kinder osv.
Tonsur klipning
Munkenes rituelle tonsur klipning med bar isse/eller forhovede har muligvis symboliseret at han nu var guds tjener, da langt hår var symbolet på en fri mand, og et barberet hovede var tidligere en klipning for slaver. Tonsur i den kristne kirke, er kendt fra 7 århundrede. En anden forklaring er at gud letter kan se hans tanker, men det er vist mere en myte!
Tonsur klipningen hvor håret danner en krans
er det Katolske kirkes version, andre kristne retninger i middelalderens start, kunne have barberet forhovede.
Et par links til et par sider om
middelalderens skønhedspleje:
Sents og the middle agesGamle opskrifter
til dufte og plejeprodukter
Rosaliesmedivalwoman Middelalder hygiejne og kosmetik
Viking answer LadyVikingernes hårmoder
og skønhedspleje.
Parfume beholder Om fundet af bla. en kunstfærdig parfumebeholder og historien bag.
Dronning Bathildes fletninger Frisure fra 600 tallet.