Dragter med læg og plissereringer
De rynkeplisserede dragter var en del af middelalderens modebillede, måske specielt i norden, hvor plissering af dragter var kendt fra Vikingetiden og hvor man kunne have god brug for den ekstra varme der er i sådan en dragt.
Man har fundet middelalderdragt fragmenter fra omkring 1300 og frem efter, af plisserede dragter, det er sikkert at de har været anvendt af kvinder, men man har ikke gennem fund sikkert kunne sige om mænd har haft plisserede kjortler, men hvis man ser på kunsten, med beklædning med snorlige folder, er det både mænd og kvinder der har båret plisserede dragter.
Fund fra Uvdal og Grønland
I Uvdal er der fundet et par rellativt hele fund af plisserede dragter den ene til en ung pige og et par barnedragter og nogen dragt fragmenter.
tegningen med det glatte bærestykke var båret af en teenagepige på ca. 170 cm kjolen er fra sidst i 1300 tallet. Pigerne har nærmest en type vikinge hør særke på under dragterne, en model vist på undertøjs siden Særke og broger. Over
De plisserede fragmenter er fundet i større bysamfund, men fundet i Uvdal og i Norbodragterne fra Grønland viser at det har været mere udbredt en som så, på trods af at typen af dragter krævede lidt mere skrædderkunst -og de plisserede dragter er ikke stofbesparende, men sikkert extra varme!
Måske de plisserede dragter er et levn fra Vikinge tiden, der fortsatte i norden, da de plisserede dragter netop er fundet i norden, godt nok kendes de plisserede dragter også fra resten af europa, men synes at blive mere almindelige i løbet af 1400 tallet.
Kofter fra midteuropa
Jeg har fundet en model fra et Flamsk manuskript, der viser en plisseret kofte model fra ca. 1340.
Koften har grande assiettes der næsten mødes på ryggen og går også et godt stykke ned under armen, ærmerne er med tydelige "albuer", men snævre på underarmen.
På noglen af kofterne har ærmerne afvigende farve fra den plisserede del, andre er helt ensfarvede.
Hvordan ærmerne er udformet - om det er med flere kiler i stil med Bog Moyen kjolen, eller mere som kjolen fra Uvdal må være et gæt. Pågrund af strudhætterne kan man ikke se halslinning eller hvordan plisserene fortsætter.
Koftemodellen er fra manuskriptet "The romance of Alexander" side 78.
"Bygmesterens" tunika
På en 1300 tals stenskulptur fra Godtland ses en interessant overtunika, med læg - men hvordan skal man opfatte snitmønstret?Umiddelbart se det ud som om tunikaen har flagremusseærme, der er tilsat et stykke ind på skulderen.
Men skal folderne under armen opfattes som skrånene vandrette læg, eller er det bare folder skabt af ærmetypen?
Læggene er tydeligt nestet ind mod siderne formentlig hele vejen ned til bæltet.
Ærmerne er opsmøjede, hvilket er med til at danne flere folder. Kjortlen har kile forpå. Længden er også usikker: Er den til anklerne eller lidt kortere, for det er jo ikke en helt realistisk figur.
Tunikaen har mindelser om dem fra "The romance of Alexander", (vist i foregående spalte).
Billedet viser to mulige fortolkninger af tunikaen, den røde del er uden læg/kiler under armene og den blå del har kiler under ærmegabet. På skulpturen er det svært at se om det så skulle være 2 eller 3 læg. Personlig tror jeg at den røde side passer bedre med hvordan modellen har set ud.
I fundet fra Uvdal fandt man også en lille barne overtunika fra sidst i 1300 tallet, der er tvivl om det er en frakke.
Bliaut
Skulptur fra midt 1200 tal.
Bliauten var luxus tunikaen i 1000-1200 tallet.
En tunika med stramt liv og et folderigt plissret kørt. Bliauten er ofte båret med et bælte der går to gange rundt i livet for at bindes med en elegant knude.
På skulpturer er de vist med utallige fine folder på skørt og nogen gange også ærmer.
Nogen gange folder også tunikaen på maven, hvilket kan skyldes at den er snørret i siderne og med vilje er blevet anbragt så der opstår en "harmonika" virkning.
Stoffet synes ret tyndt for at give de fine folder og rynker.
Men der er flere tunika modeller der benævnes bliaut, de meget vidde ærmer og det folderige er det fælles.
Bliauten er et relativt kompliceret klædningstykke, der ikke er fundet, men kun ses på bllleder og skulpturer, så konstruktionen bliver lidt gætværk.
Bliauten er en overklasse dragt og både mænd og kvinder gik med typer af bliauter.
Et eksempel på at Bliauten også var dansk mode: Fru Inge fra kalkmaleri i Fjenneslev kirke.
En Bliaut er en smuk og lidt gådefuld klædning, der kræver nøje studier af variationer og detaljer før man lige kaster sig ud i at sy en.
Nogle plisserings teknikker
Her er en type plissering hvor man har syet ned langs folderne for at få dem dybe og regelmæsige.
De mest hele fragmenter der er fundet, hvor der er ærmer og hele overdelen på kjolen ekstisterer, mangler desværre det underste af kjortlen, eller som i Uvdal sidder de stadig på skeletterne, derfor ved man ikke hvor langt ned sammensyningerne af plisseringerne gik.
Man har også plisseret overkjortler uden tilsat skørt, for at få helt lige og pæne folder, som man ofte ser det afbildet i kunsten, det har man ikke helt kunne opnå selv med et bælte, uden at folderne var nestet på en eller anden måde på bagsiden af stoffet. Og bruger man et højtsiddene bælte er dragten ret ubehagelig hvis den ikke har en indbygget stabillitet indsyet i taljen.
Stoffet bliver foldet og nestet, her er plisserne ikke trukket sammen endnu.
Her er plisserene blevet samlet tæt. Folderne/pliserene er fordelt jævnt og tæt på en måde der gør at stoffen nærmest ligger dobbelt. Resultatet på ydersiden skal helst ligne en serie af Orgelpiber.
En anden metode er at neste læggene til tværgående bånd.
Plisser som på en af Nordbodragterne. Med en "falsksøm" ned langs plisserne. Plisseringen er trådlige.
Uanst metode er det smart at inden man sammensyr læggene at ri samtlige plisser først, for at opnå ensartethed.
Der er fremstillinger af dragter med skarpe plisser fra tidlig middelalder, hvor det er vanskeligere at regne ud, hvordan de er fremstillet, for nogen dragter kan også være lagt i skarpe læg og bundet sammen og så varmebahandlet, som man bugte det senere i historien, når man ville opnå læg i en dragt.
Hvis man prøver at rekonstruere en plisseret dragt vil man opdage at den let bliver klodset og at den bestemt ikke er slankene, hvis man kaster sig ud i projektet vil jeg anbefale at man laver nogle syprøver inden, af selve plisseringen og evt. det glatte stykke det skal sys sammen med, det er så man er klar over om det bliver for klodset og om teknikken er i orden!
En ikke for tyk uld er nok også at foretrække, til fine plisseringer, men til de større runde, skal man nok finde noget der kan holde faconen.
Man skal også holde øje med at plisseringerne bliver i trådretningen og ikke på skrå, hvis ikke stoffet er meget tæt og filtet så det ikke strækker sig.
Tunikaen/frakken har små plisser på forstykket, og ærmegab der runder ind mod forstykket, på en måde hvor ærmegabet er ovalt vandret, istedet for som i dag lodret. Ærmerne har kiler foran som set på andre middelalder dragt fund.
Også denne tunika mangler det nederste og man har ikke kunne undersøge bagsiden af dragten rigtigt.
Ærmeløs surcot
Eksempel på en surcot uden ærmer også kaldet helvedesgab. Dog er det måske lidt meget at kalde de her ærmegab helvedesgab, da det oprindeligt henviser til de modeller hvor ærmegabet gik helt ned på hofterne.
Overkjolen er rød og undertunikaens er blå.
I siderne har den små regelmæsige læg. Af skulpturgruppen kan man se at det er både mændene og kvinderne bære den samme surcot model.
Af skulpturgruppen kan man se at det er både mændene og kvinderne bære den samme surcot model.
1400 tallets læg og plisseringer
Kjoler med en serie af smalle læg eller kiler forpå var populær på kirkernes træudskæringer i 1400 tallet, så meget at nogen figurer blev "renoveret" med den nye mode, men denne figur er dog helt fra tiden og viser de smalle læg der er indsyet forpå, hver læg danner en lille bue.
Kjolens plissering er nok indsat som en kile eller flere, i kjolens forstykke. Kiler der bliver anbragt ved siden af hinanden kan også give indtryk af læg, fordi man kan udnytte sig af at der kan opstå en lille udbuling i toppen af kilen, der på den måde danner en fold i som det ses på flere af Nordbodragterne.
Træskærearbejdet fra Asnæs kirke, har spor af bemaling og mønster på kjolen, der giver indtryk af fin Gyldendug.
Nogen typer kjoler ser det ud som at læggene er nestet helt ned til taljen, hvorimod at den her kjole synes læggene at hænge mere frit.
Andre dragter i 1400 tallet, var syet i en A form og så nestet i taljen for at folderne skulle side pænt og lige, i de meget stofkrævende houppelander.
Billedet viser en udskæring hvor der ikke er syet en halskant på tunikaen, og hvor det synes som om plisserne går helt op til kanten af udringningen, nok noget af en udfordring at sy, så det kommer til at se pænt ud.
En af grundene til at de plisserede/rynkede/læggede dragter ikke ses i reenactment i Danmark, skyldes nok at der mangler gode mønstre og der ikke har været fokus på den type dragter, måske udover 1400 tallets burgunder modeller, udover at de kræver en del øvelse at sy dem så de ikke bliver klodsede. Måske også at de plisserede dragter kun er fundet i fragmenter.
Jeg har selv før lavet Dukker i historiske dragter og jeg tror at minimoddeller kan være en god måde at blive klogere på den type dragter, inden man kaster sig ud i voksenstørrelser.
Links
Artikel om Uvdal fundet Norsk artikel der omhandler fundet.
Forsøg på at sy Uvdal kjolen Interessant test af kjolens mønster.
Foto af plisseringer på Uvdal kjole Fragment af en af de andre kjoler fra fundet.
Smocksyning Denne type syning blev brugt til bla. kvindeforklæder i middelalderen.
Folderne er samlet symetrisk i taljen og danner runde folder, som moden foreskrev.
Overtunikaen med plissering der går ind i taljen, er både vist på kvinder og mænd, kvindefigur fra 1400 tallet.
Når plisseringer af denne type skal antyde talje, vil jeg tro at de har haft en forstærkning som et bånd indenunder for at kunne holde. Og for at denne type folder skal holde sig smukke og ikke blive flade, må de have været udført i ret solidt uldklæde.