Bælter som statussymbol
Læder var ikke noget billigt materiale i middelalderen og de super lange bælter der nåede helt ned på læggen, er endnu et eksempel på, hvordan overdrivelse i dragten er tegn på rigdom.
Men ud over materiale forbruget er det også det upraktiske, arbejdene mennesker kunne ikke have daskende bælter, så ved at gå rundt og være upraktisk klædt, viser man at man ikke behøver at slide fysisk.
Bælter med bjælder blev et modefænomen både til mænd og kvinder i slutningen af middelalderen, men de eksisterde også tidligere i dragtsammenhæng. Da man har gjort mange fund af bjælder der er blevet tabt, må moden have være rimeligt udbredt. Det viste bælte er dog i luksus kvallitet.
Bjælderne på dragten og i bælter var noget mange i samtiden fandt upassende.
De meget lange middelalder bælter blev knyttet omkring bæltespændet, her er det på en måde der gør palen synlig, metoden forklarer hvordan små dekoratiner på palen har været synlig, den ande metode dækker nemlig palen. Men det betyder at bæltegjorden kommer til at hænge på vrangen.
Et bælte med metal nitter og snip. Her er bæltet bundet på den anden måde.
Der fandtes også små beslag der kunne samle og forlænge et bælte på en dekorativ måde og snipper/dupper der kunne have en hængslet yderdel.
Læder bæltegjordene kunne være dekorerede med punslede mønsterer, eller udskårne former. Små dekorations nitter i mange former var populærer, hvor de fineste var som smykker, andre nitter mere masseproducerede til almindelige mennesker.
Middelalderens bælter er ofte ret smalle, både til mænd og kvinder, en undtagelse er de pragt bælter, adelige Ridderer meget ofte er vist med bla. på deres gravstene.
Billedet viser de meget lavtsiddende bælter, dog her rellativt smalle, en bæltetype der i samtiden var et symbol på adel og ridderskab, på samme måde som kongens krone symbolisere at han er kongen.
Det er svært at se om de helt metalbesatte bælter er helt i metal eller har en bæltegjord under plaketterne, også da nogen bælter har et stort firkantet eller rundt hægte spænde. De brede bælter sidder ofte nede på hoften efter 1350.
Det passer med det nye snævre snit på våbenkofterne, men blev også anvendt senere i middelalderen med folderige surcotter.
Bælterne kan have hængende snip, men ofte er den model bælte med en anden type spænde.
Hængsler til tilbehør
I løbet af middelalderen begyndte man at fremstille små hængsler til at fastgøre tasker/punge og andre acessoires i bæltet, hænglserne blev fastnittet til bæltet, eller kunne have bøjler man kunne trække bælte gjorden igennem. Hvis man ikke havde mulighed for luksus løsningen kunne man fastgøre en læder strip til bæltet. Nogle typer bæltespænder havde en lille øsken hvor man kunne fastgøre en pung, en fiks 2 i 1 løsning.
Vævede bælter
Både kvinder og mænd har brugte vævede bælter, der blev knyttet om livet og kunne have frynser/kvaster for enderne.
Til Bliau kjortlen anvendt man et dobbeltbælte, der gik to gange om livet, for at at blive knyttet forpå som bæltet vist i midten på tegningen.
Bæltegjorde anvendt til spænder kunne også være fint vævede, fx. med metal tråde og spænder i ædle metaller eller elfenben og med dekorative metal dekorationer, National Museet har sådant et pragt bælte udstillet.
Og munkenes beskedne reb bælter, blev også blevet båret af andre end munke. En finere snoreudgave af et bælte, kunne have en type macrame knuder som dekoration.
Bælter til reenactment
Et bælte er godt at have og gerne et af kvallitet, med et godt middelalder spænde. Sådan et bælte vil bare blive smukkere år for år.
Bælter var en måde at vise sin rigdom, smukke spænder og bæltesnipper i sølv, bronce, tin, med nittet pynt var en vigtig del af dragten, på sådanne bælter nåede snippen ofte helt ned til midten på læggen både for mænd og kvinder.
Og til Reenactment er bæltet super, til alle de ting man gerne vil have med sig når man går rundt på et større markeds område.
Mit eget bælte med messing spænde og nip, snippen
går helt ned til midten af læggen, jeg har et ekstra,
mere solidt bælte til alt mit "udstyr", Bæltet er et godt sted at udstille sit middelalder bling bling!
To mande bælter, det ene med fint sølvspænde og snip, det andet med et messing spænde og nittet kobber snip.
Skitse til bælte spænde med en punslet dekoration.
Mit nye unika bælte med punslet spænde og snip udført af Per Jessen (Bronzart) og en bedekrans jeg selv har lavet med messing engel fra Polsk handlende og en stor glasperle.
Links
Punge og bæltetasker fra siden cottesimpel´s omfattende materiale om emnet.
Tree gold Bees Fremstilling af et heraldisk udsmykket bælte.
Rødfarvning af læder Original opskrift.
Røde læderbælter var det ultimate og var anvendt gennem hele middelalderen.
Jo tidligere i peroden desto mere højerestand.
Tasker, bæltepunge og tilbehør
En fin Dame ser på bælter og tasker hos en omrejsende handlende.
Mange af middelalderen bælter var næsten som smykker, med smukke spænder og pyntenitter og metal ende snipper.
Og de ting man bar i sit bælte signalerede også status, bla. fint udførte punge og tasker der også kunne være udsmykkede.
For almindelige mennesker var bæltespænder og pynt af tin, "Gunmetal", messing og bronce. De to sidste metaller var nok blandt de dyrere. Sølv og forgyldninger var for de rige. Man skar også luksus bæltespænder og snipper i elfenben.
I middelalderen kunne folk have mange forskellige ting hængende i deres bælter: Bæltetasker, Punge, Nøgler, Rosenkranse, Dolke, Brodersakse i et futteral samt Nålehuse blev brugt af kvinder og stof Punge/Tasker med kvaster, alt hvad man lige skulle bruge i hverdagen. Man har kendt til lommer i dragterne, men de er har nok ikke været regnet for sikker opbevaring til ting som penge og andre værdier.
En kvinde der bære en pose/kræmmerpung som en taske over armen.
En kræmmerpung er en cirkel i læder med huller i kanten til at kunne trække en lædersnor igennem.
Kvinders punge/tasker er oftes i stof og i mindre og lettere konstruktion.
Når man ser billed materialet fra tiden, ser man at der er en forskel på de tasker mænd og kvinder anvender.
Kræmmerpungene er dog en fælles model for begge køn.
Bæltetaske
Den klassiske middelalder bæltetaske til mænd har
en "ballefacon". Tasken har to brede stropper så en kniv eller et mindre sværd kan anbringes mellem stropperne.
Front og bagside på tasken er i et stykke.
Bæltetasken findes i mange variationer og med forskellige udsmykninger på tidens billeder.
Mønster til bæltetasken: Stropperne beregnes brede nok til bæltet, forlæderet modsvarer bagsiden, og et tilsvande stykke uden strop tilsys. Tasken kan have knap eller spændelukning.
Tasken kan gøres våd og formes i bunden så der bliver mere plads og facon. Eller man indsyr en læder strip på fx. 5 cm bred, på sider og bund, det kræver også at forlæderet bliver gjort lidt længere. Forlæderet skal også sys foroven, men med en flad syning. Hvis man vil pimpe tasken kan der købes replicaer af rundede pyntebesslag til forlæderet, de fungere som vægt så forlæderet falder på plads.
Rejsetaske
Man havde også større rejsetasker, fx. til hvis man skulle på pilgrimsrejse.
Remmen blev båret tværs over brystet, men mon ikke man har kunne finde andre måder at bære den på?
Rejsetasken er i et meget klassisk design, som en almindelig skole/arbejds taske fra i dag.
Kurve
Kurve var en nødvendig del af husholdningen, til opbevaring og til at bærer ting i. Alt fra små elegante sykurve og "rygsæk" kurve har været brugt.
Pileflet var meget anvendt i middelalderen også til små urtehavehegn.
Kurve på fod var både brugt til sykurve til garner, tøjstumper osv. og til havekurve til kvinder. Den midterste firkantede kurve model kan stadig købes i kurveforretninger.
Kurve udformet som rygsække, blev brugt til at slæbe tunge ting.
Der er kurveflettere i danmark der har specialiseret sig i kurve i middelalder modeller, hvor man kan bestille kurve.
Kvindernes tasker og punge
Nogle eksempler på forskellige typer punge og tasker til kvinder.
Kvinde punge var ofte i stof og kunne være meget fint forarbejdede med broderier og silke detaljer.
Reenactment bælter
Saxens bælte: 2 knive, den ene med skæfte af masurbirk. 2 små kræmmerpunge. Spisekniv og spise nål, 1 Nøgle -også et middelalder status symbol.
Mit bælte med tingeltangel: Paternoster(Rosenkrans) med perler i horn og håndslebebne antikke bjergkrystal perler, en saks i futteral, håndsmedet kniv og spisenål, bjælde, pung og bæltetaske.